Vægtløshed på jorden

Vægtløshed - hvad er det egentlig?

• Siden begyndelsen af ​​rumrejser i 1957 har udtrykket "vægtløshed" praktisk talt været generelt ordforråd.
• På det tidspunkt kunne vægtløshed kun opnås i få sekunder i frit fald.
• Udtrykket "vægtløs" er faktisk vildledende. Der er overhovedet ingen grund til, at tyngdekraften hhv. tyngdekraften på jorden skulle pludselig forsvinde, for eksempel når et legeme falder. (Tværtimod: især tyngdekraften fremskynder den, så den falder).
• Så hvad der slipper af med et legeme i den "vægtløse" tilstand er ikke dens tyngdekraft. Dette kompenseres, dvs. annulleres, af en modkraft.
• Derfor ville et legeme kun være virkelig vægtløst, hvis det er uendeligt langt væk fra alle andre masser i universet (hvilket endnu ikke er opnået!). Hvis der overhovedet er sådan et sted, vil det sandsynligvis være i de store tomme rum mellem galaksehobberne.


I hvilken højde er du vægtløs?

instagram viewer

Er det rigtigt, at du kun skal gå til en bestemt højde for at være vægtløs ...

• I rumfartens tidsalder er den nemmeste måde at indse den vægtløse tilstand i lang tid udenfor af atmosfæren uden fremdrift (!) satellitter, der cirkler rundt om jorden, såsom den internationale rumstation ISS. Den korrekte omdrejningshastighed sikrer, at den føres så langt væk fra jorden (i hvert tidsinterval), som den nærmer sig den. Forenklet, men fysisk ikke helt korrekt, kunne man sige, at her kompenseres tyngdekraften af ​​cirkelbevægelsens centrifugalkraft. Dette er imidlertid ikke helt muligt, en meget lille attraktion forbliver normalt, kaldet mikrogravitation.

Vægtløs på jorden? - Sådan er det gjort

Ikke kun til uddannelse af astronauter, men også til utallige videnskabelige eksperimenter, du har brug for her på jorden muligheden for at annullere tyngdekraften, hvilket betyder en vægtløs tilstand i nogen tid nå. Der er flere muligheder for dette, hvoraf nogle også bruges af astronauter:

• Faldskærmsudspring (søgeord frit fald) bruges naturligvis til astronauttræning. Men dykning under vand (søgeordets opdrift, som kompenserer for en del af tyngdekraften) er også en del af træningen. Jeg er sikker på, at alle kender denne følelse af vægtløshed. En anden interessant variant er roterende systemer, hvor centrifugalkraften dominerer. Kroppen er også i en vægtløs tilstand i en kort periode under tårndykning og bungee jump.
• Eksperimenter under (kort) vægtløshed er også mulige i såkaldte. Mulighed for faldtårne, f.eks. I Bremen. Faldhøjden her er 110 m, og forsøgstiden er lige under 5 sekunder. Tiden kunne fordobles ved først at skyde kapslerne opad til forsøgene nedenunder, før de derefter falder ned igen. Dette faldtårn er naturligvis ikke beregnet til astronauter.
• Selv dykkerflyvninger (såkaldte. Paraboliske flyvninger) med specielle fly bruges til træning og videnskabelige eksperimenter. På disse flyvninger, der kan tage op til 90 sekunder, opretholdes en særlig parabolsk bane mod jorden (f. B. Airbus A300 Zero G fra ESA). Det er lidt som at køre på en rutsjebane.