Wilhelm Buschs "Max og Moritz"

Interessante fakta om Wilhelm Busch og hans værker

Wilhelm Busch blev født i Wiedensahl i 1832 og døde i Mechtshausen i 1908. I 1913 blev et Wilhelm Busch -monument opført i hans hjemby til ære for ham.

• Wilhelm Busch er gået over i historien ikke kun som forfatter, men også som maler. Kombinationen af ​​vers og tegninger giver hans værker deres særlige charme.
• Mellem 1865 og 1884 udgav Busch talrige billedhistorier. "Max und Moritz" (1865) er ikke kun den første, men også den mest populære den dag i dag.
• Andre kendte billedhistorier er "Die fromme Helene" (1872), "Fipps der Affe" (1879), "Plisch und Plum" (1882) og "Maler Klecksel" (1884). Selvom du ikke har læst alle disse værker, kender du muligvis den ene eller den anden titel.
instagram viewer
• Udover sine velkendte historier har Busch også skrevet digte og historier. De fleste af dem er humoristiske og funklende af ironi. Mange af hans karakterer dør på en makaber måde. Alligevel får den sidste sætning ofte læseren til at smile. Digtet "Fink und Frosch" slutter med den korte erklæring: "Hvis nogen, der knap har klatret i et træ, tror, ​​at han er en fugl - tager han fejl."


Shades of Grey og klassikerne i erotisk litteratur

Bogen Shades of Grey har skabt megen diskussion. Det er ikke det ...

• Busch udgav mange tekster, herunder "Max og Moritz", i det humoristisk-satiriske blad "Die Fliegende Blätter". Dette blev til i 1845 af forlaget "Braun & Schneider". I 1848 dukkede "Münchner Bilderbogen" op for første gang i dette forlag. 50 af disse billedark kommer fra Wilhelm Busch.
• Ikke kun versene i Wilhelm Buschs værker er bemærkelsesværdige, men også de humoristiske karikaturer. Den velkendte billedhistorie "The Virtuoso" består mest af tegninger.
• Det begynder med det indledende vers: ”Til nytår bliver vi mødt af en virtuos på klaveret. Han vil guide dig med glæde og nåde gennem alle hans vidundere. "Under hver tegning finder du en beskrivelse af den musikalske præstation. De oprindeligt neutrale instruktioner som "maestoso", "piano" eller "capriccioso" får en ironisk komponent af karikaturerne.

Tag et kig på en af ​​Wilhelm Buschs billedhistorier uden at læse teksten. Du vil bemærke, at billederne ofte er lige så klare Sprog tale.

"Max og Moritz" - indholdet i drengenes historie

Titelfigurerne Max og Moritz bliver ved med at tænke på at spille tricks på deres værelseskammerater. Det har de ikke brug for en grund til. De handler af ren fornøjelse.

• Offeret for de to første sjov er den gamle enke Bolte. Ligesom lærer Lämpel er hun næsten lige så kendt her i landet som Max og Moritz selv.
• Max og Moritz binder først fire stykker brød på tråde og knytter dem sammen. Kyllingerne spiser brødet og kvæler det, når de bliver fanget på et træ.
• Efter hendes første chok beslutter enken Bolte sig for at stege og spise kyllingerne. I et ubemærket øjeblik formår Max og Moritz at stjæle kyllingerne gennem skorstenen.
• De næste tricks er lærer Lämpel, Schneider Böck og onkel Fritz. Max og Moritz fylder lærerens rør med eksplosiv, onkel Fritz lagde dem i sengen med cockchafer. De irriterer Schneider Böck på en særlig lumsk måde. De lokker ham ud af hans hus med "skrædder-meck-meck-meck", han hadede. Den vrede skrædder løber over broen og falder i vandet. Max og Moritz havde savet dem let på forhånd.
• I det sjette trick prøver Max og Moritz at stjæle sine kringler fra bageren. De falder i kagedejen, hvorefter bageren skubber dem ind i ovnen. Senest på dette tidspunkt vil du som læser bemærke, at dette er en fantasihistorie. De to undslipper mirakuløst ved at nappe sig igennem det sprøde ydre lag.
• Den sidste sjov alene mislykkes og dræber Max og Moritz. For at blive vrede, skar de huller i landmandens sække med korn. Imidlertid fanger han dem og tildeler mølleren at male drengene sammen med kornet.
• Ingen i landsbyen er kede af den grusomme ende på Max og Moritz. Ifølge epilogen er alle glade for, at "forseelsen" endelig er forbi.

Sproglig humor i "Max og Moritz"

Succesen med "Max og Moritz" er ikke primært baseret på indholdet af historie. Tværtimod: handlingen er alt andet end velegnet til mindreårige. Takket være den uforlignelige vid og den subtile ironi er denne historie klart den humoristiske litteratur tildele. Nogle vers er blevet aforismer, der stadig ofte citeres i dag.

• Det står allerede klart i forordet, at læseren kan forvente alt andet end en seriøs afhandling. De tilsyneladende anklagende ord om børns ondskab indeholder en ironisk note fra starten.
• Som et strukturopbygningsværktøj slutter Busch hvert kapitel med den samme sætning. På denne måde forbinder han de enkelte sjov med hinanden. Samtidig skaber det en behagelig genkendelseseffekt. Sætningen "Dette var den første sjov." er blevet en almindelig sætning i daglig tysk.
• Busch latterligt latterliggør triste eller grusomme begivenheder ved at kombinere sprog og billeder. Verslinjen i det første slag er berømt: ”Og hendes hals blev lang og længere, hendes sang blev mere og mere ængstelig; hver enkelt lægger hurtigt et æg, og så kommer døden. "Humoren, som allerede er tydelig i sproget, forstærkes i den tilsvarende tegning. Her kan du se ikke kun de tre kyllinger, men også hanen lægger et æg.
• Buschs sprog er præget af pludselige kontraster og ironiske overdrivelser. Når enken Bolte taler om "sit livs smukkeste drøm", mener hun sine kyllinger. Selv den største smerte forhindrer dem imidlertid ikke i endelig at stege disse.
• Den onomatopoeiske komponent sikrer også historiens humoristiske karakter. Stedet, hvor de to så broen til skrædderen Böck, er berømt. Hovedtriggeren her er linjen "... ritze-ratze, fuld af forræderi, et hul i broen".
• Lige karakteristisk er scenen, hvor kyllingerne lægger mærke til brødet. Her står der: ”Så snart hanen har set dette, begynder den at gale: Kikeriki, kikeriki! Tak, tak, tak, her kommer de. "Den onomatopoeiske formulering får det til at fremstå for en læser, som om han faktisk hørte kyllingerne komme.

Historien om Max og Moritz er så populær i dag, at den er blevet oversat til forskellige sprog. På trods af oversættelsernes høje kvalitet kan den originale effekt kun opnås i originalen. Næppe nogen læser kan slippe for humoren fra den kunstneriske kombination af onomatopoeia, meter og indhold.

Børne- eller voksenlitteratur? - Om fortolkningen af ​​"Max og Moritz"

"Max og Moritz" er en historie om to små drenge. Men er det også velegnet som læsestof til børn? Fra et pædagogisk synspunkt er der mange skeptiske stemmer. Historien indeholder for mange grusomme detaljer til at kunne bruges som børnelitteratur. Skal du tilbageholde Max og Moritzs eventyr fra dine børn?

• Umiddelbart virker kritikken berettiget. Historien om Max og Moritz indeholder en række grusomheder og makabre detaljer. Enken Boltes høns dør en frygtelig død af kvælning. Lærer Lämpel får alvorlige forbrændinger i hele kroppen. Toppen af ​​usmagelighed er nået i sidste ende. Her formales titulære helte til korn og spises derefter af "Master Müllers fjerkræ".
• Beskyldninger som disse kan ikke modbevises. På den anden side løber den ironiske undertone som en rød tråd gennem stregerne. Historiens plot skal derfor næppe tages alvorligt. Hvordan kan det ellers forklares, at Max og Moritz bages i brød uden at blive beskadiget?
• Som et argument om, at grusomheder af denne art ikke er beregnet til børns ører, er anklagerne uegnede. Mange af Grimm -brødrenes eventyr er heller ikke ligefrem skrøbelige. Snehveds stedmor ønsker at få prinsessen dræbt og kræver sit hjerte som bevis på mordet!
• Børn relaterer ikke nødvendigvis detaljer som dette til deres egen virkelighed. Det er vigtigt for dem, at der er en klar skelnen mellem godt og ondt. De, der er dårlige, bliver straffet, de, der er gode, vil blive belønnet. Det er derfor, der næsten ikke er noget barn, der er generet af, at heksen til Hansel og Gretel bliver brændt i ovnen. Hun fik sin retfærdige straf!
• På denne baggrund er slutningen på Max og Moritz den logiske konsekvens af deres permanente ugjerninger. Det er fortsat en underholdende eventyrhistorie for børn.
• Ikke desto mindre er spørgsmålet berettiget om, hvem der nyder Buschs arbejde mere. For børn er det indholdet, der tæller først og fremmest. Voksne er også opmærksomme på, hvad der er mellem linjerne. Udover den uforlignelige humor og det flydende sprog savner en voksen læser ikke den subtile samfundskritik.
• På den ene side kontrasterer Busch børns ondskab med den påståede beskedenhed hos voksne. Samtidig afslører han deres usundhed. Alle figurer fremstår ikke som selvstændigt tænkende, følelsesmæssigt dygtige levende væsener, men som velopdragen, loyale følgere.
• Til sidst har ingen i landsbyen ondt af Max og Moritz. Alle tror, ​​at de fik deres retfærdige straf. Det højeste ligegyldighedsniveau findes hos den "gode landmand". Dette hævder kun: "Hvad gør meck med det?"
• I denne forstand afslører Busch kun delvist frækheden hos børn, der kan lide at spille sjov. Du er ret kreativ og kommer altid med noget nyt. Det er de voksne, der bliver karikeret af Busch i al deres ærlige enkelhed.

Sammenfattende er "Max og Moritz" en historie om og for børn. Kun voksne kan dog nyde dem i al deres kvalitet. Kun en voksen læser kan nyde både sproget og den subtile humor. Gør eksperimentet, og læs historien for et barn. Sandsynligvis vil I begge nyde det, men vil grine ad helt andre ting.